[NO-ET] Norra-eesti sõnaraamat

Küsitud kujul või valitud artikli osast otsitut ei leitud, kasutan laiendatud otsingut.
Leitud 149 artiklit, väljastan 100.

andre pl. tei|ne <-se 12*>; tei|sed -ne <-se 12> pl.

det andre huset teine maja
dette er andre gang see on teine kord
hvor er de andre bøkene? kus on teised raamatud? vt annen

angr|e <-a/-et> kahetsema <27>

an·grep <-et> rünnak <-u 2>

ankr|e <-a/-et> ankrusse hei|tma <-dab 34>

av·fyr|e <-te> tulistama <27>

bar·|tre <-treet -trær -trærne> okaspuu <26i>

blå·syr|e <-a/-en> kjem./keem. sinihap|e <-pe 6>

by·styr|e <-et> linnavalitsus <-e 11>

dyre·beskyttels|e <-en> loomakaitse <6>

dyre·hag|e <-en> looma|aed <-aia 22u>

dyre·kjøtt <-et> põhjapõdraliha <17>

dyre·riket loomarii|k <-gi 22e>

endr|e <-a/-et> muu|tma <-dab 34>

eng·syr|e <-a> bot. hapuoblika|s <- 2>

entr|e <-a/-et> sisenema <27>

ergr|e <-a/-et> ärritama <27>

ergre seg pahane olema vihaseks saama

fett·syr|e <-a/-en> kjem./keem. rasvhap|e <-pe 6>

fiske·snør|e <-et> õngenöör <-i 22e>

fore·byg|ge <-de> ennetama <27>

fra·|tre <-trådte -trådt> tagasi astuma <28>

furu·|tre <-treet -trær -trærne> männipuu <26i>

fyr|e <-te> (varme opp) küt|ma <-ab 35*>; (brenne) põletama <27>; (skyte) tulistama <27>

fyre av et skudd tulistama <27> lasku tegema
fyre opp tuld süütama

gang|e¹ <-a/-en> kõnnak <-u 2>

etter to timers gange peale kahetunnist kõndimist

gang|e² <-a/-et> mat. korrutama <27>

garve·syr|e <-a/-en> kjem./keem. parkhap|e <-pe 6>

gauk(e)·syr|e <-a/-en> bot. jänesekapsa|s <- 7>

genr|e <-en> vt sjanger

gjennom·syr|e <-a/-et> läbi imbuma <27>

gjen·opp·byg|ge <-de> taastama <27>

byen ble gjenoppbygd etter krigen linn ehitati pärast sõda uuesti üles

gre <-dde> kammima <28>

gyng|e¹ <-a> kii|k <-ge 22i>

gyng|e² <-a/-et> kii|kuma <-gub 28>

gynge·stol <-en> kiiktool <-i 22e>

gåse·øyne (i skrift) jutumär|gid -k <-gi 22e> pl.

i gåseøyne jutumärkides

hegr|e <-en> zoo. (hall)haig|ur <-ru 2>

hellig·tre·kongers·dagen kolmekuningapäev <-a 22i>

henge·bjørk <-a/-en> bot. leinakas|k <-e 22i>

henge·køy|(e) <-a/-en> võrkkii|k <-ge 22i>

hespe·|tre <-treet -trær -trærne> (garnvinde) hasp|el <-li 2e>; (kvinnfolk) nõiaella <16>

hver·andre teineteist; üksteist

de elsker hverandre nad armastavad teineteist
om hverandre läbisegi
ta fra hverandre en maskin masinat koost lahti võtma

hvit·symr|e <-a> bot. üla|ne <-se 10>

hyr|e¹ <-a/-en> töökoh|t <-a 22i> (laeval)

han tok hyre på et tankskip ta läks tööle tanklaevale

hyr|e² <-et> (oljehyr|e) õlirii|ded -e <-de 6> pl.

hyr|e³ <-te> munsterdama <27>

høgre¹ parem pool; parempool|ne <-se 2> vt høyre

høgre² pikem <-a 2>; kõrgem <-a 2> vt høg

indre¹ n. sisemus <-e 11>

indre² sisemi|ne <-se 12>; sise-

indre·medisin <-en> sisehaigus|ed - <-e 11/9> pl.

indre·medisiner <-en -e> sisehaiguste arst

indre·medisinsk <-->

indremedisinsk avdeling sisehaiguste osakond

indre·misjon <-en> krk. sisemisjon <-i 2e>

indre·politisk <--> sisepoliitili|ne <-se 12>

inn·grep <-et --> sekkumi|ne <-se 12>

inn·|tre <-trådte -trådt> (tre inn) astuma <28>; (oppstå) saabuma <27>; (tre i kraft) jõustuma <27>

jule·|tre <-treet -trær -trærne> jõulupuu <26i>

jule·tre·fest <-en> jõulu|pidu <-peo 18>; jõulupuu <26i>

kjær·tegn|e <-a/-et> paitama <27>

komm`une·styr|e <-et> vallavalitsus <-e 11>

kull·syr|e <-a/-en> kjem./keem. süsihap|e <-pe 6>

ku·symr|e <-a> bot. ellerhein <-a 23u^22u>

kvar·andre nn. vt hverandre

lagr|e <-a/-et> hoi|dma <-ab 34>; säilitama <27>

lagre ost juustu laagerdama

liv·nær|e <-te> elatama <27>

logr|e <-a/-et> (om hund) saba liputama <27> fig.; lipitsema <27>

lyr|e <-a/-en> mus. lüüra <16>

lære·peng|e <-en> õppemaks <-u 22e>

vi fikk oss en lærepenge saime kena õppetunni

nyr|e <-a/-en/-et> anat. neer <-u 22e>

nyre·grus <-en/-et> med. neerukivi|d - <17e> pl.

nær|e¹ <-te> (gi mat) toi|tma <-dab 34>; (holde ved like) ülal pidama <peab 28*>

nære håp om noe millegi suhtes lootust hellitama

nære²

nære på / ved peaaegu
det var nære på palju ei puudunud

nør|e <-te> (tenne opp) süü|tama <-data 29>; (nære) õhutama <27>

nøtte·|tre <-treet -trær -trærne> pähklipuu <26i>

nåle·|tre <-treet -trær -trærne> okaspuu <26i>

opp·|tre <-trådte -trådt> esinema <27>

ore·|tre <-treet -trær -trærne> bot. lepapuu <26i>

over·|tre <-trådte -trådt> üle astuma <28>; (krenke) rik|kuma <-ub 28>

rør·|tang <-tanga -tenger> tekn. torutang|id - <-i 22e> pl.

salt·syr|e <-a> kjem./keem. soolhap|e <-pe 6>

selv·styr|e <-et> omavalitsus <-e 11>

skole·styr|e <-et> koolikomisjon <-i 19>

snar|e <-a/-en> püünispael <-a 23u^22u>

snør|e¹ <-et> (snor) nöör <-i 22e> fisk./kal.; õngenöör <-i 22e>

snør|e² <-te> siduma <seob 28>

styr|e¹ <-et>

(sykkelstyr|e) juhtrau|d <-a 22u>
(ledelse) juhatus <-e 11>; juhtimi|ne <-se 12>
(bystyr|e) valitsus <-e 11>; (skolestyr|e) juhtkon|d <-na 22i>

styr|e² <-te> juh|tima <-ib 28>; (herske) valitsema <27>

styre seg end talitsema <27>

styre·møt|e <-et> juhatuse koosolek

symr|e <-a> bot. üla|ne <-se 10>

syr|e¹ <-a/-en> kjem./keem. hap|e <-pe 6>

syr|e² <-a/-en> bot. hapuoblika|s <- 2>

syr|e³ <-te> hapendama <27>

tar|e <-en> bot. pruunvetika|s <- 2>

tiere (komp.) vt titt

til·|tre <-trådte -trådt>

- tiltre en stilling ametisse asuma <27>
- tiltre et forslag ettepanekuga ühinema <27>

tirr|e <-a/-et> õrritama <27>

tjær|e¹ <-a> tõrv <-a 22u>

tjær|e² <-a/-et> tõrvama <29>

tjære·papp <-en> tõrvapap|p <-i 22e>

tor|e¹ <-a> äik|e <-ese/-se 12/10> vt torden

tore² <torde tort pres. tør> söandama <27>; või|ma <-da 37>

tre¹ <-et trær trærne> puu <26i>